Gavekort udstedt før 1. maj 2024 (uden stregkode) er udløbet og skal derfor ombyttes til nyt
Ombyt dit gamle gavekort uden stregkode
Juleoptog og tænding af stjernehimlen 15. november
Julearrangement, juleoptog gennem byen og tænding af stjernehimlen
Glæd dig til julehygge i Musikhusparken og juleoptog gennem midtbyen søndag 15. november 2026, når julemanden kommer til Aarhus og tænder Strøgets smukke stjernehimmel.
Hygge fra kl. 15.00
Julehygge, musik og dans i Musikhusparken
Fra kl. 15.00-16.30 er der julehygge i Musikhusparken, hvor du kan se opvisning på skøjtebanen, opleve dansere og nyde julemusik.
Indenfor i Musikhuset er der i samarbejde med Søstrene Grene juleværksted, hvor du kan øve dig i at pakke dine julegaver pænt ind.
Der er mulighed for at købe varme drikke og søde sager samt riste skumfiduser over bål, inden julemandens ankomst.
Julemanden ankommer kl. 16:15
Juleoptog gennem byen
Kl. 16:15 kan alle være med til at byde julemanden velkommen, når han ankommer i Musikhusparken. Derefter vil julemanden med sit følge af musik, dansere m.m. drage gennem byen og sprede glæde og julestemning på sin vej.
Rute:
Start v. Musikhusparken > Rådhusparken > Park Allé > Banegårdspladsen > Ryesgade/Strøget > Søndergade/Strøget > Skt. Clemens Torv > Store Torv > Lille Torv.
Vær klar kl. 16.45
Stjernehimlen tændes
Julen er for alvor en realitet, når julemanden løfter sin store ske og tænder det 850 meter lange stjernetæppe over butikker og kunder. Med ét tændes en halv million pærer i byens bølgende juleloft, der vil lyse op og varme i en ellers kold og mørk tid.
Kom og vær med
Program
Kl. 15:00-16.15: Julehygge, musik og dans i Musikhusparken
Kl. 16:15: Julemanden ankommer til Musikhusparken
Kl. 16:30: Juleoptoget starter
Kl. 16:45: Stjernehimlen tændes v. Skt. Knuds Torv
Kl. 17:15: Optoget slutter med fællessang på Lille Torv
Bemærk, at programmet er foreløbigt, og at tider og indhold kan ændre sig.